søndag den 14. april 2013

SMTTE-lige overvejelser og Fandango


Good old SMTTE. Umuligt at omtale uden at lyde beruset, men det er en god model.
  • Sammenhæng
  • Mål
  • Tegn
  • Tiltag
  • Evaluering
Jeg synes det var spændende at gå så konkret til værks med undervisningsforberedelsen. Det er en stærk struktur at binde sine overvejelser til. En åbenlys fordel for mig er den disposition eller huskeseddel, den udgør.
"Du skal lige huske at der skal være et mål med din undervisning..."
" Hvilken sammenhæng er det nu du forbereder dig ind i?"
"Okay, hvordan har du tænkt dig at kontrollere at eleverne arbejder med stoffet?"
"Godt så, hvad skal de så lave?"
"Og nåede I det så - for hvis ikke, så er det forfra om om igen med SMTTE!"



Vurdering af undervisningsmateriale

Fandango - mellemtrin

I min gruppe arbejdede vi med det undervisningsmateriale der hedder Fandango 5. Det er 3. oplag og det udkom 2009 på Gyldendal. Det foreligger digitalt, så man kan læse materialet fra sin PC OG i en tabletversion! Så bliver det ikke meget mere differentieret!
Materialet byder på tekster af virkeligt gode forfattere, Bjarne Reuter, Henrik Nordbrandt, Kenneth Bøgh Andersen, Ida Jessen og Louis Jensen, for bare at nævne nogle stykker. Jeg kan godt lide titlen på materialet: Fandango er en folkedans med flamenco-træk, med guitarspil, klap, kastagnetter og karakteristisk dans med tramp og flagrende kjole som kendes fra lande som Spanien og Portugal.

Eks. på Fandango 

På dansk siger vi som bekendt "Spille fandango" når man opfører sig vildt og uterligt! Der er noget sjovt og lidt forbudt over at spille fandango. Det synes jeg er en god titel til et danskmateriale.
Det ligger godt i munden, der er noget at snakke om fra en begyndelse og det appellerer til fantasien.

 Materialet er meget kulørt. Der er brugt en rig variation af fonte og der er store varierede illustrationer til hver tekst. Jeg synes papiret er lidt til den tynde, tarvelige side, men det er muligvis en smagssag. En lille smule overvældende sat sammen rent grafisk - der er meget på hver side og øjet ledes ikke naturligt fra det ene til det andet. Man efterlades en anelse stakåndet, synes jeg. Efter hver tekst er der en kulørt boks med opgavespørgsmål. Det har både fordele og ulemper ift. den dagsorden man måske har som underviser. På den ene side ligger det lige til højrebenet at give sig i kast med det grydeklare forløb Fandango lægger op til, på den anden side lægger det ikke så meget op til at man selv inspireres til at gå egne veje med sin undervisning.

SMTTE prezi over undervisningsforløb

Vi skruede et forløb sammen, som det ses i ovenstående prezi, der havde fokus på historie og fortælling og deres kompositoriske greb. I den forbindelse ville eleverne skulle benytte læseforståelsesstrategier for at kunne genkende teksttyper såsom resumé, genfortælling og kommentar.

Jeg ville gerne prøve at arbejde med Fandango i en rigtig klasse. Noget af det sværeste er at vurdere hvor lang tid de enkelte dele tager, synes jeg. Måske har vi været vel optimistiske mht. at tro hvor meget vi ville kunne nå igennem på forholdsvist kort tid. Man kan måske også sige at vi blev grådige, fordi vi fik lyst til at læse flere tekster end materialet lagde op til. Vi ville have et tema og vi ville se film, men vi droppede det meste og holdt os til Fandango. På den måde endte vi faktisk med at vælge en meget konservativ tilgang til materialet. Jeg synes som sagt materialet lægger op til det, men det er muligt det siger mere om mig som underviser end det gør om materialet.

Miljø, klasselokalets betydning

Læringsstile

Dunn & Dunn modellen hænger på min væg hvor jeg sidder og læser og forbereder mig.
Den skal minde mig om de mange forskellige indsatser der kan iværksættes over for mine elevers individuelle behov mhp. optimeret læring. Vi lærer så forskelligt, derfor kan det være svært at tilgodese alles behov, særligt når vi også kæmper mod tidligere epokers "plejer" mht.undervisning og indretning af klasselokaler.

Jeg er barn af 70erne. Dengang var der muligvis en opblødning i gang ift. "den sorte skole", kæft, trit & retning, salmevers og udenadslære. Men jeg har stadig ikke oplevet en særligt individ-orienteret skolegang med speciel hensyntagen til den enkelte elevs særlige behov eller optimale læringsprocesser. Man sad i et bleggrønt lokale og når skoleåret var omme rykkede man videre op i næste lokale. Der var måske lysegrå vægge. Der var højere, men i øvrigt ens borde og stole til alle elever, uanset højde eller drøjde. Jeg sprang en klasse over og var således et år yngre end mine klassekammerater og var desuden ikke verdens højeste barn, så jeg har dinglet med benene hele vejen gennem folkeskolen. Bordene stod to og to ved siden af hinanden i lige rækker. Katederet tronede på en forhøjning "oppe ved tavlen", så læreren rigtigt kunne ses i sin bløde kontorstol, når han eller hun dikterede dagens lektie.
Jeg var dårlig til matematik og rigtigt god til dansk. Det blev jeg så ved med at være resten af min skoletid. Jeg var glad for at gå i skole, selvom jeg var én i mængden og måske derfor har jeg svært ved at sætte mig ind i at det er så væsentligt at vi skytter om individerne i dagens folkeskole. Jeg kan godt forfalde til at synes at de senmoderne elever bliver pakket ind i vat, når jeg egentlig er af den opfattelse at langt de fleste elever er omstillingsdygtige og hver især i stand til at suge læring til sig til et langt og lykkeligt liv uden videre differentiering. Bevares, det var skønt når jeg fik lov til at synge eller spille en overstemme i musik, fordi jeg kunne noder. Og det var totalt fedt når man var foran de andre i "Læs & forstå" hæfterne. Mindre spændende husker jeg tabellegen "Bom" i matematik, når jeg ikke kunne mine tabeller og måtte op på bordet at sidde blandt de første. Til gengæld var det tit og ofte kedeligt at lave diktater og billedanalyser, fordi jeg pænt måtte vente på de andre, så alle var færdige samtidigt.

Differentierede krumspring
Men nu skal der pinedød differentieres! Hurra for vore individuelle tilbøjeligheder. Ind i klasselokalet med al vores mangfoldighed, så skal vi se hvad vi kan finde på af krumspring for at imødekomme 28 børn så individualiseret og optimeret som overhovedet muligt. Men det må ikke koste penge. Og klasselokalet er også fortsat minimalt, måske endda mindre end tidligere, fordi der skal spares og eleverne må rykke lidt sammen.

Når vi så får mulighed for at indrette et hypotetisk men frit opfundet drømmeklasselokale, kan jeg mærke det er svært at tænke "ud af boksen". For mig er et klasselokale et sted at mødes og få det bedste ud af de midler der er stillet til rådighed. Det er ofte mig. Læreren. Så jeg må gøre mit ypperste for at se og høre eleverne og være kreativ mht. at tilgodese tilpassede læringsstile, men jeg har svært ved at se, hvordan jeg kan tiltuske mig adgang til lige at vælte en væg og gør noget drastisk ved belysningen, hvordan jeg sætter digitale tavler op og hynder og puder og tæpper og smukke billeder og en park udenfor vinduerne med Rodin skulpturer og springvand, og papegøjer og pindsvin og Steinway flygler.

Spørgsmålet er om det ikke i virkeligheden fjerner fokus fra en kvalitet der drejer sig om at være sammen på trods af mindre inspirerende klasselokaler. Fokus på et fællesskab og en forkælelse alene i kraft af at vi har skolepligt i vores del af verden, med mindre vi er lockoutede selvfølgelig... Vi har bøger og papir og tavler og engagerede lærere og mulighed for at synge en sang. Måske er jeg af den opfattelse at fokus på ydre omstændigheder er en luksus der ikke er tilstrækkeligt væsentligt at bruge krudt på. Hvis Johanne foretrækker at læse med en lommelygte under en dyne derhjemme, står det hende frit for, men i 5.b sidder man ved borde og med generel belysning fra oven. Til gengæld kan det være hun har en inspirerende lærer der kan gøre det vedkommende og spændende for Johanne at læse i det hele taget...

Her følger en liste over knivskarpe differentierings-imødekommende tiltag jeg drømmer om at kunne indføre i mit hypotetiske klasseværelse:
















.
Slut



Kompetencebegrebet

Når vi vurderer, hvor kvalificerede vi hver især er, danner vi vores indtryk ud fra:
  • Den viden og de erfaringer vi har gjort os. Det vi har læst, lært og forstået.
  • De færdigheder vi besidder, dvs. det vi kan gøre og udføre med hænderne og kroppen.
  • De kompetencer vi har, dvs. den måde vi anvender vor viden og vore færdigheder på.


Vi bliver dygtigere, når viden, færdigheder og kompetencer spiller sammen.
Som undervisere bevæger vi os fra viden om teori (færdighed) til at kunne undervise dynamisk og med differentiering (kompetence).

Det er en færdighed at kunne stave.
Det er en kompetence at kunne formulere en ansøgning som skaffer en et job.

"Kompetence er evnen og beredskabet til gennem handling at møde en udfordring" (Stefan Hermann)



En væsentlig udfordring for mig som lærer bliver at udfordre mine elever og få deres læring til at give mening - at give min undervisning dybde, så det ikke kun handler om færdigheder, men om kompetence-udvikling...



Læseforståelse - begrebsafklaring







Definitionen af ’læseforståelse’ er den proces, hvor eleven henter og konstruerer mening i en given tekst (Sigrid Madsbjerg, Gode læsestrategier på mellemtrinnet). Når vi som lærere in spe beskæftiger os med at udvikle en god læseforståelse fokuserer vi på samspillet mellem læsestrategier, baggrunds­viden og læsemotivation. Med tanke på det senmoderne samfunds tendens til cross-over mellem forskellige men allestedsnærværende skriftsprog, som fx chat, sms, blogging, emails er det væsentligt at eleverne lærer at skelne mellem de forskellige stilarter og være bevidste om de mulige strategier de kan benytte i forståelsen af hvad de læser.
Men først følger her en gennemgang af de forskellige begreber vi arbejder med, når vi snakker læseforståelse:

Læseforståelsesstrategi
- er den arbejdsmetode vi altså benytter under læsning, bevidst eller ubevidst. Når vi læser benytter vi os altid af vores forforståelse. Ved ethvert møde med en tekst trækker vi på den baggrundsviden og de erfaringer vi har og derfor varierer det også fra person til person hvad den enkelte får ud af sin læsning.

Læsestrategier
- er teknikker for afkodning vi anvender i tilegnelsen af det stof vi læser.

Læseforståelse
- er den proces hvor læseren ”henter og konstruerer mening i en tekst” (Gode læsestrategier på mellemtrinnet). Grundlaget for overhovedet at kunne forstå en tekst må selv sagt være at man kan afkode sproget, dvs. genkende ordene for at kunne sætte dem i meningsgivende relation. Afkodningsfærdighed er forholdsvist væsentligt, da forståelsen afhænger af, hvor tilstrækkeligt mange ord eleven kan afkode til at danne en meningsgivende sammenhæng.

Formål med læsning
Ikke alle tekster læses ens. Der er stor forskel på om vi orienterer os i en indkøbsseddel, skimmer nyheder i avisen, fordyber os i en god roman eller modtager en sms fra en veninde. Læseforståelsesstrategien afhænger af formålet med læsningen.

Læsemåder
- er selv sagt den måde vi læser en tekst på. Læsemåderne er et udtryk for vores individuelle baggrundsviden og genrekendskab. Det er afgørende for kagens tørhed at vi kan læse og afkode kageopskriften, det er afgørende for mødetiden at vi har kunnet orientere os i bustiderne og ikke mindst at vi forstår at fiktion er fiktion og ikke en nyhedsartikel der repræsenterer en udlægning af virkeligheden…

Læseteknikker
- er de varierende metoder vi kan benytte os af når vi læser. Den rigtige teknik lærer eleverne at læse bedre, orientere sig hurtigere og at huske mere. Kendte læseteknikker inkluderer: skimning, punktlæsning, nærlæsning og fragmentlæsning.

fredag den 1. marts 2013

Afprøvning af strategien "Visuelle holdepunkter"



Afprøvning af læsestrategi visuelle holdepunkter.
(Jeanne, Anita, Mathilde, Maja)
Tegnelæser HC Andersens ”Det døende barn”.
Refleksion:
tidskrævende, ”mine engle ligner sommerfugle”,” det er irriterende”, fjerner fokus fra teksten.
Det ville ikke fungere at tegne faglitteratur…
Fungerer med fiktion, beskrivende tekster, figurativ lyrik.
Læsestrategi der passer til børn, ikke voxne, for børn tegner meget og er vant til et visuelt flow.                 
Snak om Jeannes elever der arbejder med ler når de har læst. Men det er mere som aktivitet – ikke en egentlig læsestrategi.
Vi tegner alle til hver verselinje, i hver strofe! Det tror vi ikke børn ville gøre – de ville tegne mere overordnede holdepunkter.
Vi bruger altså vores repetitionsstrategi med overstregning af nøgleord som udgangspunkt for vores visuelle øvelse. Det var jo ikke meningen.
Men det var sjovt at prøve.

VØL om læsestrategier



VØL
Ved
Ønsker
Har Lært
Jeg ved at faglitteratur er mere krævende for mig at læse end skønlitteratur. Jeg læser fiktion på min Kindle og har ingen problemer med at huske lange romaner. Jeg har sværere ved at huske faglitteratur selvom jeg synes det er interessant. De læsestrategier jeg har benyttet mig af indtil nu har overvejende været repetitionsstrategier: jeg har markeret ord og sætninger i teksten og skrevet centrale pointer og refleksion i margin.
Jeg ønsker at optimere min fag-læsning vha. mere kyndig brug af læsestrategier. Mit problem er at jeg er utålmodig, så mine forventninger til andre strategier er ikke gode. Jeg føler ikke at jeg har tid til at visualisere tekstens indhold eller at omskrive hovedpointer med egne ord, lave tanke- eller begrebskort eller rammenotater – selvom jeg godt kan se det er en håndgribelig arbejdsmetode på mellemtrinnet.
Jeg har lært at strategien VØL ikke kun er for børn! Det hjælper mig til at holde mit fokus og synliggøre min refleksion.